Hvordan kan DNAteknologi opklare gamle drabssager? Hvad er en STRanalyse? Hvordan fungerer slægtskabssøgning i mordsager? Hvad er de mest berømte uopklarede drabssager i Danmark? Hvordan kan en DNAprofil opklare mordet på Hanne With?

Se også vores doku om drabet på plejehjemmet Tirsdalen:    • Stor kriminalsag: Kvinde skal 16 år i...  

Nytårsnat 1990 blev en den unge kvinde Hanne With fra DK fundet myrdet i sin lejlighed i København. Danskerens partner opdagede hende med skåret hals, stukket med en stjerneskruetrækker og kvalt. Hanne With, der arbejdede som prostitueret, havde været ude med en kunde den aften. Trods blodspor på kvindens tøj og mordvåbenet forblev sagen uopklaret i over tre årtier.

Et banebrydende gennembrud kom dog, da politiet anvendte avanceret DNAteknologi. En 53årig slagter fra Randers blev sigtet for mordet takket være en ny metode, der tillod politiet at spore gerningsmanden gennem randrusianerens søn, som tidligere var blevet dømt og havde afgivet DNAprøve. Denne metode, kendt som slægtskabssøgning, udvider søgningen i DNAregistret til at inkludere delvise matches, hvilket kan indikere et familiemæssigt forhold mellem den registrerede og gerningsmanden.

DNA er opbygget af nukleotider, som danner unikke mønstre i vores genetiske kode. Selvom 99,9% af vores DNA er identisk, er det den resterende 0,1%, der gør hver person unik og tillader identifikation gennem STRanalyse. Denne analyse fokuserer på 23 specifikke områder i DNA'et, hvor mønstrene varierer mellem individer.

Politiet har adgang til en database med over 162.000 DNAprofiler fra tidligere dømte og sigtede, hvilket gør det muligt at sammenligne disse med DNA fundet på gerningssteder. I dette tilfælde førte slægtskabssøgningen til en match med sønnen af den sigtede østjyde, som banede vejen for yderligere efterforskning og til sidst anholdelsen af slagteren fra Randers i sagen om Hanne Witt.

Men Hanne Withs sag er langt fra den eneste. Af andre uopklarede danske mordsager er drabet på den japanske Kazuko Toyonaga, hvis krop blev fundet i dele ved Islands Brygge, og den tragiske skæbne for en 24årig s*xarbejder, der blev fundet i Søndermarken. Ligeledes er der mordene på Stine Geisler og dobbeltdrabet på BangOn Nielsen og Natálija Ivanova, der stadig venter på at blive opklaret.

Det er dog vigtigt at bemærke, at DNAbeviser ikke er absolutte og skal suppleres med yderligere beviser for at sikre en retfærdig rettergang. I dette tilfælde vurderede retsmedicinerne, at det var millioner af gange mere sandsynligt, at DNA'et på gerningsstedet tilhørte den sigtede frem for en tilfældig person.

Vi håber, at du kunne lide denne dokumentar om den revolutionerende brug af DNAteknologi i opklaringen af gamle kriminalsager. Når du har set dokumentaren, der udforsker de tekniske aspekter og de menneskelige historier bag disse gennembrud, ligger der flere doks på vores YouTubekanal. Subscribe her:    / @tv2stjylland899